Tour de France klassedysten

Kast jer over en sjov dyst i klassen. Hvem ved mest og/eller er den heldigste til at gætte resultater fra Tour de France?

Cykelryttere på vej op af stejl bakke

Hvem i klassen eller på jeres årgang ved mest om cykelløb? Dette er en lille konkurrence, hvor det gælder om at gætte forskellige resultater fra cykelløbet.

Eleverne kan forberede sig inden løbet og komme med deres bedste bud. Når eleverne møder ind på skolen igen efter sommerferien, kan de i fællesskab regne ud, hvem der har vundet.

Her er reglerne for dysten, og hvordan point fordeles:

Eleverne kan med fordel oprette et regneark, hvor der kan føres pointregnskab i.

  • Gæt på, hvem der vinder Tour de France? (10 point til rigtigt gæt - 5 point hvis jeres gæt ender i top tre)
  • Hvilken placering får den bedste dansker i den samlede stilling? (Er jeres gæt helt korrekt får I 20 point. Er gættet inden for 10 placeringer forkert får I 10 point. Er det inden for 20 placeringer forkert får I 5 point)
  • Hvilken rytter vinder den grønne trøje? (10 point til et rigtigt gæt - 5 point hvis jeres gæt ender i top tre)
  • Hvor lang tider bruger årets vinder på at køre hele løbet? (15 point hvis jeres gæt er indenfor +/- 10 timer, 5 point hvis det er inden for +/- 20 timer)
  • Hvilket cykelhold får flest ryttere i top 30? (20 point for et rigtigt gæt)
  • Hvilket land får fleste ryttere i top 30? (15 point for et rigtigt gæt)