Sønderborg

3. etape: Vejle-Sønderborg

Trafikinformation

Sønderborg Kommune er målby på 3. etape af Tour de France søndag den 3.juli 2022, og cykelløbet vil påvirke trafikken i hele kommunen. Særligt vil trafikken i Sønderborg by og Gråsten centrum blive påvirket, og store dele af begge byer vil være lukket for al trafik søndag den 3. juli 2022.

Hele ruten bliver lukket det meste af dagen for al trafik for at sikre en optimal afvikling af løbet, og først når hele tour-kortegen er passeret, vil der blive åbnet for normal trafik igen.  

Der vil være fanzoner i Gråsten, på Dybbøl Banke og på Borgmester Andersens Vej i Sønderborg Ø, hvor der både vil være storskærm, boder og forskellige aktiviteter i løbet af dagen.

Med 75.000 forventede gæster den 3. juli anbefales det, at alle - der kan gå eller cykle til ruten for at se cykelløbet - gør det.

For bilister er det muligt at benytte sig af flere gratis, store parkeringsområder, hvorfra der er gratis shuttlebusser til ruten og/eller Sønderborgs midtby. Der bliver mulighed for parkeringsbooking, og billetsystem opdateres snarest.

Du kan læse mere om de trafikale påvirkninger i Sønderborg Kommune i forbindelse med Tour de France på deres hjemmeside samt på det interaktive kort.

Link til Sønderborg Kommunes hjemmeside

Siden opdateres løbende. Senest opdateret d. 9. maj 2022.

Sønderborg

Ofte stillede spørgsmål

  • Jeg skal til Billund Lufthavn d. 3. juli. Er der noget, jeg skal være opmærksom på?

    Trafikken i og omkring kommunerne Vejle, Kolding, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg vil være påvirket i lange perioder søndag den 3. juli. Derfor anbefaler, vi at du orienterer dig om trafikken på www.trafikinfo.dk i forvejen, samt at du kører hjemmefra i ekstra god tid.

    Vær opmærksom på, at en stor del af Vejle og Vejle Ådal er spærret for trafik kl. 8-15.30. Vi anbefaler, at du følger E45 og videre af Midtjyske Motorvej mod Billund.

  • Hvad sker der i tilfælde af en nødsituation? 

    Politi, beredskab og øvrige myndigheder er en væsentlig del af planlægningen af Tour de France. I tilfælde af behov for assistance fra ambulance, politi og brandvæsen er der beredskabssluser langs hele ruten, så udrykningskøretøjer kan komme igennem. Politiet vil derudover være til stede langs ruten med assistance fra bl.a. Hjemmeværnet. Et stort korps af frivillige vil derudover være til rådighed for at svare på spørgsmål.  

  • Må jeg parkere min bil eller autocamper langs ruten?

    Man må ikke parkere sin bil eller autocamper på ruten, dog vil det nogle steder være muligt at parkere langs ruten. På denne side kan du læse mere om, hvordan man kan parkere langs ruten. 

    Mange sideveje vil også være lukkede for trafik og parkering. Vi anbefaler, at man anvender de parkeringspladser, som de respektive kommuner langs ruten etablerer ifm. Tour de France. I enkelte kommuner er der udpeget særlige parkeringsområder til autocampere. 

  • Hvornår starter og slutter 3. etape af Tour de France i Danmark?

    På 3. etape går den neutraliserede start fra Strandgade i Vejle kl. 13.05. Den sidste rytter forventes at krydse målstregen i Sønderborg ca. kl. 17.20. Før rytterne vil der køre en reklamekaravane samt andre køretøjer på ruterne, så der er meget mere end de professionelle ryttere at se på ruten.  Find tidstabellen for 3. etape på denne side.

  • Må jeg sejle i min båd tæt på ruten?

    Der kommer ikke til at være særlige generelle restriktioner for fritidssejlads i forbindelse med Tour de France.

    Dog vil der i Sønderborg være restriktioner for sejlads i havneområdet. Læs mere her.

    De almindelige regler og love til søs gælder fortsat for al sejlads. Læs evt. mere om begrænsninger i danske havne og godt sømandsskab i denne artikel fra Baadmagasinet.

     

Generel information