SkoleTour

Vi ønsker med skoletour.dk at invitere landets skoler til at blive en del af den danske Tour de France-fest, når starten går i sommeren 2022.

På skoletour.dk kan I finde masser af aktiviteter og opgaver, der giver rig mulighed for at arbejde fagligt med cykling, cykelløb og ikke mindst Tour de France.

Opgaver og aktiviteter retter sig primært mod undervisningsforløb i 4.-.6 klasse og kan anvendes som inspiration til temauger, tværfaglige forløb eller alene i et enkelt fag. Forløbet kan variere fra få lektioner til flere uger.

Opgaver og aktiviteter lægger op til, at eleverne kan arbejde projektorienteret og benytte arbejdsmetoder fra mange forskellige fagområder.

Der kan arbejdes med skoletour.dk på alle tidspunkter af skoleåret, men det er oplagt, at fokus er på perioden lige op til løbet, altså i maj og juni 2022.

Vi håber, I vil finde inspiration og gode idéer til undervisningen. Og vi håber, at mange af jeres elever vil deltage i konkurrencerne og lokalt være med til at sætte deres kreative præg på Tour de France-starten i Danmark.

Rigtig god fornøjelse!
Alex Pedersen, talsperson, Grand Départ Copenhagen Denmark

 

Læs SkoleTourens cykelmagasin

 

Magasinet udkom i august 2021 og er omdelt til skoler i de tretten kommuner, der er en del af den danske Tour-start.

Magasinets artikler danner baggrund for en stor del af de opgaver og aktiviteter, der findes her på skoletour.dk.

 

 

 

Alle opgaver

Eksempler på anvendelse af SkoleTour i undervisningen.

SkoleTour dækker mange fag, og omfanget af opgaver og aktiviteter er stort.

Der kan frit vælges og sammensættes en undervisningsplan efter jeres ønske. Pædagogiske, didaktiske og faglige overvejelser kan spille ind på hvilke ting, I ønsker at fokusere på og arbejde med.

Her følger tre bud på en undervisningsmæssig tilgang til SkoleTour.

  • Lav en emneuge for hele årgangen eller for klassen. Eleverne roterer mellem forskellige værksteder, der hver især arbejder med forskellige opgaver/aktiviteter.
  • Arbejd med opgaver og aktiviteter hen over en længere periode i udvalgte fag.
  • Arbejd kun med få opgaver og aktiviteter og fokusér på få faglige tilgange.
Cykelrytter på vej op

Deltag i SkoleTourens konkurrencer

SkoleTour består af 15 forskellige opgaver. I 5 af opgaverne har vi tilføjet en konkurrence, som eleverne kan deltage i. I opgaverne design en cykeltrøje, cykelfotografiet, cykeldigt og cykelkunst kan eleverne vinde Tour de France-præmier. I konkurrencen ”cykeltur – ud i det blå” er der mulighed for, at en klasse kan vinde 100 entrébilletter til Tivoli til holdpræsentationen d. 29. juni. Se mere under de enkelte opgaver og aktiviteter.