Odsherred

2. etape: Roskilde - Nyborg

Trafikinformation

Når Tour de France-rytterne på 2. etape d. 2. juli skal fra Roskilde til Nyborg, kører de igennem Odsherred Kommune.

Her skal cykelrytterne bl.a. over tre kategoriserede stigninger Côte d’Asnæs Indelukke, Côte d’Høve Stræde og Côte de Kårup Strandbakke.

Ruten bliver spærret for trafik cirka fra kl. 09.00 til kl. 17.00. I dette tidsrum vil det ikke være muligt at krydse ruten i bil eller andre køretøjer som privatperson. Der vil blive lavet sluser, hvor bl.a. redningskøretøjer, ambulancer, hjemmepleje m.fl. kan krydse ruten.  

I Høve, som er Sjællands højeste beliggende landsby, kan du opleve to af de tre stigninger på etapen, og der bliver indrettet fanzoner med mad og drikke, underholdning mv. samt parkeringspladser tæt på Høve.

Der er også publikumszoner oven for Åsevangsvej ved Asnæs Indelukke samt mellem rundkørslerne og i Sanselunden i Grevinge, og her vil du også kunne parkere.

Gå på opdagelse i det interaktive kort over Odsherred Kommune. 

Siden opdateres løbende. Senest opdateret d. 9. maj 2022.

Odsherred