Tour de France skudt i gang med bravour i København

Nyhed

1. etape af Tour de France er overstået efter en brag af en enkeltstart, hvor tilskuerne langs hele ruten på imponerede vis var med at løfte stemningen til skyerne på trods af til tider meget regn.

Enkeltstart i København

Trods et regnvådt København var hele byen fyldt med feststemte tilskuere til dagens enkeltstart på 1. etape af Tour de France.

Langs ruten blev ikke bare de danske ryttere, men alle 176 ryttere hyldet og heppet på vej til målstregen af tilskuere klædt i gult, hvidt, grønt og prikket.

Kl. 16.00 viftede overborgmester i København Sofie Hæstorp Andersen og statsminister Mette Frederiksen den første Tour de France-rytter af sted på den 13 kilometer lange enkeltstart.

Løbet blev en intens affære, da flere ryttere styrtede i de regnglatte sving på etapen. H.K.H. Kronprins Frederik kunne til sidst overrække den gule trøje for 1. etape til Yves Lampaert fra Quick-Step Alpha Vinyl, der overraskende var hurtigst af alle.

I morgen tager Tour de France til Roskilde, hvor rytterne skal ud på en 202 kilometer lang rute for at nå målstregen i Nyborg.

 

I billedgalleriet herunder, kan du se, hvordan det så ud da Tour de France-rytterne indtog Københavns gader.