Tour de France-feltet sendt af sted fra Roskilde af massive folkemængder i høj sol

Nyhed

En fantastisk gul folkefest sendte i dag Tour de France-rytterne af sted på 2. etape med start i Roskilde. Med solskin foroven blev rytterne mødt af et fantastisk syn, da de kørte gennem byen, hvor en massiv folkemængde var mødt op.

Etapestart Tour de France

Langs ruten fra starten af 2. etape blev rytterne mødt af en tilstrømning af tilskuere, der havde fundet vej til Roskilde og Lejre. Også flere af husene på ruten havde udsmykket deres tage, haver og gavle til ære for Tour de France.

I ægte dansk sommervejr kunne rytterne således cykle fra Roskilde mod Nyborg - flot hyldet på vej af de mange tilskuere.

Da rytterne nåede Munkholmbroen havde folkefesten også rykket sig til vands, hvor flere tilskuere fra deres både så til, mens feltet passerede forbi. Den gule folkefest stod heller ikke stille, da rytterne nåede Holbæk. Her stod tilskuere klar klædt i gult og viftede rytterne videre med Dannebrog i hånden.

I billedgalleriet kan du se, hvordan det så ud da Roskilde sendte rytterne afsted på 2. etape af Tour de France.