Stort internationalt cykeltopmøde i København

Nyhed

Dagen før den historiske Tour-start på dansk grund er København vært for et stort internationalt cykeltopmøde, som skal øge og udvikle cyklismen i Danmark og i EU-medlemslandene.

Billede af to der cykler

Skrevet af Københavns Kommune

Internationalt cykeltopmøde i København skal få flere op på cyklen: Mere hverdagscyklisme i Danmark og EU – det er målet, når Københavns Kommune sammen med 33 andre offentlige og private partnere er vært for et stort internationalt cykeltopmøde i BLOX den 30. juni - dagen før Grand Départ, enkeltstarten den 1. juli i København.
 
EU-kommissionens vicepræsident Frans Timmermans er inviteret sammen med løbsdirektør for Tour de France Christian Prudhomme, transportminister Trine Bramsen, borgmestre og regionsrådsformænd fra hele landet – og flere andre centrale beslutningstagere. På Cykeltopmødet underskrives en deklaration med konkrete anbefalinger til at styrke og udvikle hverdagscyklismen i hele landet over de kommende år.  

Se hele programmet og talere på dagen her